Nøddetoppe m/ chokolade

300 g smør (der kan også bruges oliemargarine – det er nemmere at arbejde med)

200g marcipan.

100 g mandler.

100 g chokolade.

2 æg.

250 g flormelis.

400 g hvedemel.

1 tsk. bagepulver.

Pynt: Mandler.

Fremgangsmåde:

Marcipan rives på den grove side på et rivejern, mandlerne hakkes i blender/minihakker og chokolade hakkes med en kniv. Rør smør (evt. oliemargarine) sammen med den revne marcipan og flormelis sammen. Rør æggene i. Vend derefter forsigtigt det hakkede fyld (nødder og chokolade), mel og bagepulver i. Sæt dejen i små toppe på en bageplade med bagepapir. Tip! Brug en teske, og sæt toppene med god plads på bagepapiret, da de ‘flyder’ lidt ud. Sæt en mandel i toppen af hver kage. Bag kagerne 8-10 min. ved 200 grader midt i ovnen. Lad kagerne køle lidt af inden de tages af bagepapiret og lad dem køle helt af på bageristen, hvor der er bagepapir, inden de lægges i kagedåsen.